· · · ·
OM SMYKKERNE

Jeg laver for det meste unikasmykker og kun i sterlingsølv og guld.
Jeg arbejder med vandstøbning af sølvet, hvor det smeltes og hældes i vand, men også med emalje. De seneste år er der kommet flere smykker med Tahiti-perler, for de er helt fantastiske, og kunderne er glade for dem. Det er eksotiske perler med en utrolig glød efter mange år i muslingen, før de opnår den rigtige størrelse og form.

Som én af ganske få designer jeg justerbare ringe, d.v.s. de er åbne i den ene side, så de kan tilpasses dit behov. Det er egentlig startet, fordi jeg helst kun laver én af hver model for hele tiden at forny mig. Det har imidlertid vist sig, at mange mennesker ikke kan bruge et fast ringmål pga gigt eller store knoer, og de køber så mine ringe, som kan tilpasses efter behov.

Jeg håber, at du kan finde lige netop dit smykke. Ellers skriv til mig, så finder vi ud af noget, der passer til dig.


Torben Haugaard · Strandvejen 81G · 3300 Frederiksværk · torbenhaugaard@yahoo.dk · 40 31 01 15